Der er krav om mundbind i al offentlig transport, inkl. i tog, bus og på stationer, frem til d. 2. januar 2021. Læs mere her.

Vær opmærksom på at de nye køreplaner for 2021 træder i kraft søndag d. 13. december 2020. Se de nye køreplaner her og på Rejseplanen.dk.

Enkeltbillet til Cykel

 

Med en enkeltbillet til din cykel, får du en mere fleksibel rejse. Billetten kan bruges til en hvilken som helst afgang på den valgte strækning den pågældende dag. 
Bemærk dog disse undtagelser, hvor du skal købe en zonebillet, som er gyldig til én fremadskridende rejse i gyldighedsperioden, som fremgår af billetten.

  • Lokale rejser med Nordjyllands Trafikselskab.
  • Lokale rejser på strækningen Esbjerg - Varde - Nørre Nebel.
  • Lokale rejser på strækningen Vemb - Lemvig - Thyborøn.

Det er gratis at tage cyklen med i S-toget og lokalbanerne på Nordsjælland (Frederiksværkbanen, Nærumbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen og Lille Nord).

Enkeltbilletter til cykler kan købes i det betjente billetsalg og i billetautomaterne på stationen

Prisen afhænger af hvor og hvor langt du rejser. Din cykelenkeltbillet vil som udgangspunkt altid koste 25% af prisen for en voksen standardbillet, dog minimum 13 kr.

Hvis du rejser med DSB InterCity og InterCityLyn, skal du have en cykelpladsbillet, hvis du rejser i perioden 1. maj - 31. august.

Hvis du gerne vil købe din cykelbillet online, kan du købe en Arriva Cykelbillet

 

Tilbagebetaling af cykelenkeltbillet

En almindelig cykelenkeltbillet kan tilbagebetales efter følgende regler:

  • Hvis du henvender dig til det betjente billetsalg hos enten Arriva eller DSB senest dagen før afrejse, kan du få din cykelenkeltbillet refunderet mod et gebyr på 40 kr.
  • Hvis du ikke er i nærheden af et betjent billetsalg, skal du sende os den fysiske billet med posten. Adressen er: Arriva Tog A/S, Drewsensvej 1, 8600 Silkeborg.
  • Cykelenkeltbilletten tilbagebetales ikke efter rejsedagen.

Læs om betingelser og rejseregler.

Ofte stillede spørgsmål om at medbringe cyklen i toget

Må jeg medbringe min cykel i toget?

Hvis pladsen tillader det, er du altid velkommen til at medbringe din cykel i Arrivas tog. Dog må christianiacykler, ladcykler og cykelanhængere ikke medbringes i toget. Der må desuden ikke være bagage på cyklen.

Cykler skal altid stilles i de afmærkede områder i toget.

Det er Arrivas personale, der afgør, om der er plads til din cykel i det aktuelle tog.

Har du betalt for cyklen og ikke kan få den med i toget, refunderes beløbet hos Arriva ved omgående henvendelse til salgsstedet eller Arrivas Kundeservice tlf. 70 80 44 44.

Må jeg medbringe min cykelanhænger i toget?
Cykelanhængere må ikke medbringes i toget. Hvis cykelanhængeren kan sammenklappes så den max måler 100x60x30 cm og hjulene er taget af, betragtes den dog som håndbagage og kan således medbringes i toget.
Må jeg medbringe min tandemcykel?
Hvis pladsen tillader det, kan du medbringe en tandemcykel i Arrivas tog. Der købes to cykelbilletter i stedet for en, når der medbringes en tandemcykel.
Kan jeg købe cykelpladsbillet til Arrivas tog?
Det er ikke muligt at reservere plads til sin cykel i Arrivas tog. 
Må jeg medbringe min cykel i togbussen? 

Hvis pladsen tillader det, kan du medbringe din cykel i togbusser indsat af Arriva. Dog må christianiacykler, ladcykler og cykelanhængere ikke medbringes i togbussen. Cyklen placeres efter aftale med chaufføren i togbussens bagagerum. Vær opmærksom på at der er meget begrænset plads.

Skal du rejse med DSB skal du være opmærksom på, at der her er andre regler. Læs mere om medbringelse af cykel i togbusser indsat af DSB på dsb.dk

Skal jeg købe billet til min sammenklappede cykel? 

Sammenklappede cykler i emballage kan medtages gratis i Arrivas tog som bagage.

Emballagen skal omslutte cyklen fuldstændigt. Det enkelte stykke bagage må maksimalt måle 115x60x30 cm.

Overholder den sammenklappede cykel ikke målene, skal der købes en cykelbillet til den.

Vær opdateret med seneste nyt fra Arriva

Vil du have chancen for at vinde 2 dagsbilletter til Arrivas tog?

Så tilmeld dig Arrivas nyhedsbrev og deltag i konkurrencen. Samtidig bliver du blandt de første til at høre om spændende nyheder og gode tilbud. 

Tilmeld nyhedsbrev

Arriva station stop