Hunde og smådyr i toget
Hver betalende rejsende kan medbringe én hund til børnebillet-takst. Små hunde og andre mindre husdyr, der under rejsen transporteres i en håndtaske eller lignende, kan medbringes gratis.
Store hunde skal være på gulvet under hele rejsen. Små hunde (og andre dyr) i bur eller taske skal placeres som håndbagage.
Blinde og synshandicappede kan gratis medbringe deres førerhund. Servicehunde er også gratis. For både førerhunde og servicehunde gælder at de skal bære ID-vest eller symbolet ”manden med den hvide stok”.
Af hensyn til bl.a. allergikere, er stillezonen dyrefrit område.