Rejsetidsgaranti
Kompensation hvis toget er forsinket eller aflyst
Er toget forsinket eller aflyst, kan du her læse om dine muligheder for at søge om kompensation.
Hvis du er blevet forsinket på din rejse med Arrivas tog til en station i Danmark, kan du være berettiget til kompensation via Arriva Rejsetidsgaranti eller Arriva Pendlerrejsetidsgaranti. Hvilken form for kompensation du kan søge, afhænger af, hvilken type billet du rejser på.
Arriva Rejsetidsgaranti
Hvis du rejser på billet eller rejsekort, kan du få kompensation, hvis toget ankommer mere end 30 minutter forsinket til din bestemmelsesstation. Kompensationsstørrelsen beregnes ud fra billetprisen.
Som pendler kan du også vælge at søge Arriva Rejsetidsgaranti for hver enkelt rejse, der bliver forsinket 30 minutter eller mere, som alternativ til Arriva Pendlerrejsetidsgaranti. Kompensationsstørrelsen beregnes derved af kortets dagspris.
Læs mere om Arriva Rejsetidsgaranti.
Søg
om Arriva Rejsetidsgaranti.
Arriva Pendlerrejsetidsgaranti
Hvis du rejser på Pendlerkort, Ungdomskort eller Periodekort kan du tilmelde dig Arriva Pendlerrejsetidsgaranti og hvert kvartal søge om kompensation, hvis vi ikke kører som lovet.
Læs mere om Arriva Pendlerrejsetidsgaranti.
Se om der udbetales kompensation for det seneste kvartal.
Log på Mit Arriva, hvor du skal være tilmeldt Arriva Pendlerrejsetidsgaranti for at vi kan behandle din ansøgning.
Afbrydelse af rejsen
Er der opstået en forsinkelse på 60 minutter eller mere, og vælger du derfor at afbryde en togrejse, kan du rejse retur til afrejsestationen på samme billet og få billetten tilbagebetalt.
Forplejning ved forsinkelser på 60 minutter eller mere
Er du blevet forsinket med 60 minutter eller mere på din rejse med Arriva, tilbyder vi at refundere op til 50 kr. af dit køb af noget let at spise og drikke.
Forsinkelsen kan ske, mens du befinder dig på perronen eller undervejs i toget. Købet skal foretages i forbindelse med rejsen og kan tidligst ske, når forsinkelsen er forekommet.
Du får din refusion ved at indsende din kvittering for dit køb af forplejning og en kopi af din billet. Oplys venligst, hvilket tog du rejste med samt dit kontonummer.