Togmekaniker

Social ansvarlighed i Arriva

Som landets største busoperatør og næststørste togoperatør har Arriva stor indflydelse på den bæredygtige udvikling af transportsektoren. Med stor indflydelse følger også et stort ansvar, som vi gør en indsats for at løfte med fokus på social ansvarlighed.

For Arriva handler socialt ansvar om at gøre en ekstra indsats for vores ansatte og det samfund, vi er en del af.  Vores indsats inden for socialt ansvar er fokuseret omkring mennesker, arbejdsmiljø, sundhed, sikkerhed, mangfoldighed og miljø. 

Vores fokusområder

  • Arbejdsmiljø

    For at sikre at arbejdsmiljøindsatsen er forankret i alle grene af virksomheden, har Arriva etableret en HSE-organisation (Health, Safety & Environment), der består af mere end 80 medarbejdere fordelt over hele landet. HSE repræsentanterne er uddannede til at yde en lokal indsats for deres kollegaer inden for sundhed, sikkerhed og miljø. 

  • Fremtidens grønne transport

    Arriva arbejder konstant på nye og innovative måder at tænke den kollektive trafik på for at finde alternative og miljøforbedrende mobilitetsløsninger. Et af de nyeste initiativer i Arriva er vores bybiler på el. 

    Den 3. september 2015 lancerede Arriva, i samarbejde med DriveNow, 400 BMW i3 elektriske bybiler i København som et supplement til de eksisterende kollektive trafikløsninger. Derudover kører vi med gasbusser flere steder i landet og er den største gasbus-operatør i Danmark.

  • Klima og miljø

    Arriva arbejder målrettet på at gøre den kollektive trafik til et endnu mere miljøvenligt alternativ til privatbilismen, og vores mål er, at være den førende operatør indenfor bæredygtighed. Derfor arbejder vi kontinuerligt med at begrænse vores miljøpåvirkning fra vores busser og tog.  Alle vores chauffører bliver uddannet i miljøvenlig kørsel, og vores lokomotivførere lærer også om miljørigtig kørsel på skinnerne. 

    En anden måde vi begrænser vores miljøpåvirkning fra vores busser er ved hjælp af en GreenBox. Samtlige af Arrivas busser er udstyret med en GreenBox, der giver detaljer om chaufførens kørsel. Boksen indsamler data om opbremsninger, acceleration og brændstofforbrug. Med data fra GreenBox bliver der lavet månedlige KPI-rapporter for hvert enkelt anlæg, som vi bruger til at forbedre vores brændstofbesparelser.

  • Mangfoldighed

    I Arriva skal der være plads til alle, der gerne vil stå op og gå på arbejde. Vi har brug for mange forskellige medarbejdere til mange forskellige jobfunktioner. Det afspejler sig i Arrivas mangfoldige medarbejderskare, der består af flere end 87 forskellige nationaliteter, hvor af en tredjedel har anden etnisk baggrund end dansk. 

    ”Kvinder bag rattet” er et uddannelsesforløb, der skal tiltrække ledige nydanske kvinder til busbranchen. I 2015 startede 28 kvinder på uddannelsesforløbet, og Arriva har ansat alle syv kvinder, der blev færdiguddannet via initiativet ”Kvinder bag rattet”. Vi forsøger også at skabe nogle rammebetingelser, der gør det attraktivt at blive i jobbet, så vi kan holde på vores medarbejdere der nærmer sig pensionsalderen. Derfor afholder vi seniorkurser og opfølgende seniorsamtaler, hvor seniorerne får mulighed for at planlægge deres sidste år på arbejdsmarkedet med deres nærmeste leder.  

  • Sundhed

    Sundhed står højt på dagsordnen i Arriva. Sundhed er nemlig en forudsætning for vores medarbejderes trivsel, for at de føler sig godt tilpas både fysisk, psykisk og socialt. Arriva tilbyder alle medarbejdere et sundhedstjek i vores sundhedsbus. Sundhedsbussen, som er en almindelig rutebus der er blevet ombygget, fungerer som en rullende klinik, der kører rundt til Arrivas busanlæg i hele landet. 

    I sundhedsbussen kan medarbejderne få målt værdierne for sit blodtryk, kolesterol, blodsukker, taljemål, BMI, fedtprocent, kondital og lunge-funktion af Arrivas sundhedskonsulenter. I 2016 har medarbejderne i Arriva mulighed for at tilmelde sig et søvnprojekt, hvor de får sparring og vejledning til at forbedre deres søvn og livsstil.

Awards og priser

Arbejdsmiljo

Arbejdsmiljøprisen

People

CSR People Prize 2014

People

CSR Diversity Prize 2013

Praise

Praise Award 2014

Sikkertraffik

Sikker Trafik Erhverv-prisen 2013

CSR

MIA-prisen 2012

Transport

Transport Achievement Award 2011

Integration

Integrationsprisen 2010

Partnerskab

 

Certificeringer

Arriva er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret på alle anlæg, og vi efterlever standarderne ISO 14001:2004 og OHSAS 18001:2008. Hele Arriva Danmark A/S er siden september 2010 sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund.

×

Brug af cookies på arriva.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Ved at benytte arriva.dk accepterer du vores brug af cookies.