Bus

Arriva har været en del af bustrafikken i Danmark siden købet af Unibus i 1997. Siden da er Bus Danmark, Combus, Wulff Bus, Veolia Danmark og Pan Bus blevet en del af Arriva, der i dag er Danmarks største busoperatør.

Kort over Arrivas drift i Danmark

Arriva beskæftiger 3.500 buschauffører og har en busflåde på cirka 1.200 busser fordelt over både regional- og bytrafik i hele landet.

Arriva er desuden førende på markedet, når det kommer til drift af gasbusser og har med gasbusser i både Gladsaxe, Holstebro, Skive, Aalborg og Frederikshavn stor erfaring inden for gasbusdriften, der i stigende grad bliver et mere populært alternativ til de klassiske dieselbusser blandt kommuner og trafikselskaber, når de sætter bustrafikken i udbud. Et eksempel herpå er det seneste udbud af linje 5C i København, som Arriva vandt i tilbage i 2015, hvor der i 2017 bliver indsat 37 gasbusser til at betjene Nordeuropas travleste buslinje.  

Marked

Busmarkedet i Danmark blev liberaliseret i starten af 1990’erne, og næsten al busdrift bliver i dag udført af private selskaber. Bustrafikken er fordelt på en række operatører, der er ansvarlige for selve driften af busserne og beskæftigelsen af buschaufførerne.

Det danske busmarked er opdelt i fem større regioner, der hver især står for at udbyde bustrafikken i deres område samt trafikselskabet BAT, der selvstændigt driver bustrafikken på Bornholm.

De fem regioner bliver drevet af trafikselskaberne: Nordjyllands Trafikselskab, MidttrafikSydtrafikFynBus og Movia.



NT MT Sydtrafik Fynbus BAT Movia

Bybusser

Arriva kører bybusser i Esbjerg, Herning, Horsens, Korsør, Nykøbing Falster, Ringsted, Roskilde, Silkeborg, Skælskør, Storkøbenhavn, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Viborg og Aalborg.

Regionalbusser

Arriva kører regionalbusser i Nordjylland, Østjylland, Fyn, Vestsjælland og Lolland/Falster.

Havnebusser

Arriva sejler havnebusserne i Københavns havn, der har været en stor del af det spirende liv på havnefronten, siden de havde deres første sejltur i år 2000. Havnebussernes popularitet er steget år for år og kunne i 2015, udover at fejre 15 års jubilæum, glæde sig over det højeste antal passagerer nogensinde.

Arriva sejler i alt fire havnebusser i Københavns havn, der årligt transporterer flere end 600.000 passagerer.

 

 

×

Brug af cookies på arriva.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Ved at benytte arriva.dk accepterer du vores brug af cookies.