UCplus

Arriva har siden opkøbet af Bus Danmark i 1999 ejet uddannelsescenteret UCplus, der i mere end 40 år har specialiseret sig i grund- og efteruddannelse af chauffører til transportbranchen.

Mandlig buschauffør

UCplus uddanner både buschauffører, taxichauffører, lastbilchauffører, handicapchauffører, personale til person- og godstog samt sprogkursister.

I alt grunduddanner UCplus cirka 400 rutebuschauffører om året. Heraf uddannes de fleste i hovedstadsregionen på UCplus’ uddannelsescenter i Skovlunde, mens resten uddannes i Midtjylland. UCplus har derudover cirka 8.000 medarbejdere på efteruddannelseskurser årligt.

Grunduddannelserne gennemføres både som arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og erhvervsuddannelser (EUD). UCplus gennemfører ligeledes en kombineret dansk- og chaufføruddannelse, målrettet nydanskere med utilstrækkelige danskkundskaber.

UCplus drives som et selvstændigt forretningsområde i Arriva Danmark A/S. 







 

 

×

Brug af cookies på arriva.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Ved at benytte arriva.dk accepterer du vores brug af cookies.