DN_artikelbillede_2

DriveNow udvider flåden med 200 ekstra biler

DriveNow udvider nu bilflåden med 200 biler, som udover den elektriske BMW i3’er fremover vil bestå af biltyperne: BMW 1-serie samt en tre- og femdørs Mini Cooper.

Nu kommer der flere biler 

DriveNow udvider nu bilflåden med 200 biler, som udover den elektriske BMW i3’er fremover vil bestå af biltyperne: BMW 1-serie samt en tre- og femdørs Mini Cooper. Når de nye biler triller ud i gaderne den 4. juni, så vil de øge fleksibiliteten og dække kundernes behov i langt flere forskellige situationer end tidligere. Morten Jakobsen, Head of Mobility Services i DriveNow, glæder sig over udvidelsen og siger: 

”De nye biler er benzindrevne, hvilket betyder, at fleksibiliteten for vores kunder øges. Fx kan du nu køre længere ud af byen, da du blot skal tanke på almindelige tankstationer - og altså ikke via ladestationer, som du skal med vores elektriske biler. Vi får også forskellige bilstørrelser, så du med vores BMW 1-seriebil får et større bagagerum, hvilket vi især tror, børnefamilierne får glæde af.”

Du kan se de nye DriveNow-biler og læse mere om bybilskonceptet ved at klikke her.

DriveNow klar til næste niveau

DriveNow-bilerne har nu været en del af bybilledet siden efteråret 2015, og konceptet har vokset sig større og større i københavnernes bevidsthed; vi har i dag over 60.000 kunder og vores omsætning er stigende. For to år siden kørte vores biler to ture om dagen, mens de i dag er ude at trille over fem ture om dagen. 

“Det er altid svært at være blandt firstmoverne og være med til at ændre folks vaner. Nu har vi etableret og udviklet os, vi har lært af vores erfaringer, og vi er især blevet mere effektive. Vi har tilpasset os markedet, og det gør, at vi er klar til næste fase. Vi tror på, at jo flere muligheder og jo mere fleksibilitet, vi kan give vores kunder, jo mere levedygtige bliver bybilerne” siger Morten Jakobsen.   

Vi udvider også DriveNow-området

Det er ikke kun bilflåden, som udvides. Også DriveNow-området udvides. Herunder kan du se de områder, hvor du kan starte en tur samt parkere i en DriveNow-bil:

  • København
  • Frederiksberg
  • Tårnby Kommune
  • Alle hospitaler i Københavnsområdet
  • Kastrup Lufthavn
  • IKEA Gentofte og IKEA Taastrup
  • Områder ved DTU i Lyngby samt i Dragør og Ballerup
  • Stationerne i Malmparken, Høje Taastrup og Skovlunde

Du kan læse mere om DriveNow-området ved at klikke her.

×

Brug af cookies på arriva.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Ved at benytte arriva.dk accepterer du vores brug af cookies.