Arriva-tag toget til Smukfest

Tag toget til Smukfest i Skanderborg

Undgå vanskeligheder med at finde en parkeringsplads ved årets Smukfest.

Med toget kommer du nemt frem og tilbage, når det går løs i bøgeskoven

Inden længe er det tid til fest og musik i bøgeskoven i Skanderborg. For andet år i træk, kan Smukfest melde udsolgt af partoutbilletter samme dag, de blev sat i salg. Det betyder, at der igen i år vil være mange festglade gæster, der vil lægge vejen forbi bøgeskoven i dagene 8.- 12. august.  

Arriva vil derfor anbefale, at du tager toget, når du skal deltage i festlighederne den 8.-12. august. 

Skanderborg er en stationsby med forbindelser både mod Aarhus, Horsens og Silkeborg, så der er rig mulighed for at ankomme med tog, når du skal til Smukfest.

Der er nem adgang til Smukfest med toget. Toget holder nemlig på Skanderborg station, hvorfra det er let at komme til både festivalpladsen og de forskellige campingområder. 

Køb en Arriva OneDay-billet og kom billigt frem og tilbage

Med vores populære OneDay-billet kan du rejse frit hele dagen på samme billet i alle Arrivas tog. En betalende voksen kan ovenikøbet gratis medtage to børn under 12 år. Børn under 16 år, der rejser alene, koster 85 kr.
Et betalende barn kan desuden gratis medtage et barn under 12 år.

Jo før du køber en Arriva OneDay-billet, jo billigere en billet får du. Du kan købe din OneDay-billet i Arriva appen eller her på arriva.dk.

Download appen og køb din billet nemt og hurtigt

Du kan hente appen til Android og iPhone her:

 

Sommerens mange arrangementer

Hen over sommeren vil vi løbende opdatere omkring diverse arrangementer, som du kan tage toget til. Du kan følge med her på arriva.dk og på vores Facebookside.

 

×

Brug af cookies på arriva.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Ved at benytte arriva.dk accepterer du vores brug af cookies.