Arriva_Takst Vest

Ændringer til Pendlerkort

Fra den 18. marts ophører salget af pendlerkort på pap.

Sammen med Trafikselskaberne i Jylland og på Fyn ensretter og forenkler vi priser og billetter, så de bliver mere gennemskuelige. Det sker med reformen Takst Vest, som indføres 18. marts 2018. Se mere her på siden om, hvad det betyder for dig, hvis du har Pendlerkort på pap.

Dette skal du være opmærksom på

Pendlerkort pap udgår 

Fra 18. marts 2018 bliver Pendlerkort ikke længere udstedt som papkort, når du rejser i Jylland og på Fyn. Efter 18. marts kan du købe et Rejsekort Pendlerkort med 30-180 dages gyldighed. På rejsekort.dk kan du også vælge et Pendler Kombi tilkøb til dit eksisterende Rejsekort eller et Pendler Kombi til nyudstedelse, som bliver muligt at købe til alle strækninger i Jylland og på Fyn fra den 18. marts 2018.

Sidste salgsdato: Til og med 17. marts 2018 kan du stadig købe og forny dit Pendlerkort på pap, der vil have senest udløb 16. marts 2019.

Sidste anvendelsesdato: Gyldighed i henhold til køb og dermed indtil automatisk udløb.

Tilbagebetaling: Du kan få tilbagebetalt dit pendlerkort på pap på et betjent salgssted efter gældende regler ved køb.

Priser: Du har mulighed for at fremsøge den nye pris på din rejse på rejseplanen.dkHusk at du skal søge på rejser efter 18. marts.

Pendlerkort i Arriva Tog app

Ultimo april 2018 kan du også købe dit Pendlerkort i Arriva Tog App med 30-59 dages gyldighed.

Dette skal du gøre

Ved valg af Rejsekort Pendlerkort eller Rejsekort med Pendler Kombi

Efter 18. marts 2018 er det muligt på rejsekort.dk at købe Rejsekort Pendlerkort og Rejsekort med Pendler Kombi til alle rejser i Jylland og på Fyn. Vær opmærksom på op til 10 dages forsendelsestid ved bestilling af nyt kort. Når du skifter til Rejsekort Pendlerkort, skal du vælge, hvilken strækning kortet skal gælde til. Fremover kan du nu bruge dit Pendlerkort i både tog og busser i de zoner du køber. Zonerne baserer sig på de naturlige rejseveje på strækningen du vælger. Med et Rejsekort Pendlerkort skal du kun checke ind, når du skal rejse med bus, og når du skal aktivere din Pendlerkort periode. Med et Rejsekort med Pendler Kombi skal du altid checke ind ved rejsens start, ved skift af transportmiddel og checke ud ved rejsens afslutning. 

Via selvbetjeningen på rejsekort.dk har du mulighed for at knytte en automatisk fornyelsesaftale til dit Rejsekort Pendlerkort. Bemærk, at du automatisk får et nyt stamnummer, når du opretter dig via rejsekort.dk og skal derfor opdatere det i pendlerrejsetidssystemet. Fortryder du dit køb, kan du få kortet refunderet efter de gældende regler.

Hvis du allerede har et Rejsekort Pendlerkort

Hvis du allerede i dag har et Rejsekort Pendlerkort, så skal du ved dit første køb efter 18. marts 2018 købe det på ny (fremfor at forny det eksisterende). Du skal vente til din indeværende periode udløber, før du foretager det nye køb. I forbindelse med takstreformen ændres zoneberegningsprincipperne og du skal derfor på ny tage stilling til, hvilke zoner du skal have på dit nye Rejsekort Pendlerkort.

Bemærk, at Pendlerkortperioden altid først starter, når du har benyttet check ind funktionen med dit Pendlerkort. Læs mere om de to typer Rejsekort Pendlerkort her. Hvis du allerede har et Rejsekort Personligt, kan du nemt bestille Pendler Kombi til dit eksisterende kort. 

Rejsekort med Pendler Kombi

Har du ikke et Rejsekort Personligt, kan du bestille et helt nyt Rejsekort med Pendler Kombi. Med et Pendler Kombi kort kan du rejse frit i dit pendlerområde og uden for området med ét og samme kort. Rejsekort med Pendler Kombi koster det samme som et Pendlerkort i Arriva Tog App, og rejser du udenfor dit Pendlerkorts gyldighedsområde, betaler du kun for den del af rejsen, der er uden for gyldighedsområdet. Husk du altid skal checke ind ved rejsens start, ved skift af transportmiddel og checke ud ved rejsens afslutning.

Tilkøbsbillet til 1 zone udfases - sådan påvirker det din rejse med Pendlerkort

Bemærk, at der fra 18. marts 2018 ikke længere er muligt at købe en tilkøbsbillet på 1 zone til dit Pendlerkort hos Arriva. Skal du videre med bus er det stadig muligt at købe en tilkøbsbillet hos det lokale busselskab. Fremadrettet, hvis du skal rejse længere end dit Pendlerkorts gyldighedsområde og med tog, skal du købe minimum en 2 zoners tillægsbillet, selvom du kun skal rejse 1 zone længere end dit Pendlerkorts gyldighedsområde.

 

×

Brug af cookies på arriva.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Ved at benytte arriva.dk accepterer du vores brug af cookies.