UCplus danskundervisning

UCplus vinder udbud af danskuddannelser igen

UCplus har netop genvundet udbuddet af danskuddannelser i Greve Kommune og oveni hatten vundet Solrød Kommune.

UCplus har endnu engang vundet et udbud af danskuddannelser  

Det er ikke længe siden, at UCplus vandt udbuddet af danskuddannelser i Københavns Kommune, og nu har de genvundet udbuddet i Greve Kommune samt vundet udbuddet i Solrød Kommune. 

”Vi er stolte over at genvinde udbuddet i Greve Kommune og få Solrød Kommune med oveni hatten. Det specielle ved det her udbud er, at vi fik en meget høj kvalitetsscore, og at det har været afgørende for at vinde", siger Jakob Thykier, administrerende direktør i UCplus.

Ved dette udbud var der to selskaber, der bød under UCplus.

”Vi har vundet på trods af, at vi ikke var de billigste. Det betyder, at vores kunder er glade for at arbejde sammen med os, og at vi gør et godt stykke arbejde", siger Jakob Thykier.

I Arriva er begejstringen stor, og vi er stolte over, at UCplus endnu engang har vundet et udbud af danskuddannelser.  

×

Brug af cookies på arriva.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Ved at benytte arriva.dk accepterer du vores brug af cookies.