Ændringer i priser på billetter og kort

Ændringer i priser på billetter og kort den 20. januar

Søndag den 20. januar sker den årlige justering af priserne for billetter og kort i den kollektive trafik i hele landet med regionale forskelle.

Justeringer vest for Storebælt

For rejser i Vestdanmark med blandt andet Arriva og DSB bliver den gennemsnitlige stigning på to procent. Ændringen gælder for rejser på rejsekort, pendlerkort og enkeltbillet for rejser på Fyn og i Jylland. Det sker som endnu et led i harmoniseringen af priser, der begyndte i forbindelse med gennemførelsen af Takst Vest i marts 2018.

En del af de ændringer, der bliver gennemført nu, er aftalt mellem de fire trafikselskaber samt DSB og Arriva, der i fællesskab gennemførte reformen i det forgangne år. 

Udgangspunktet for takstreformen er, at rejsekortet altid skal være billigere end en standardbillet. Og rejser man dagligt på samme strækning, er pendlerkortet den bedste løsning. For de fælles pendlerkort i Vestdanmark sker der tilpasninger i forhold til takstreformen. Det slår igennem på nogle nordjyske strækninger, der vil opleve stigninger på pendlerkort på mere end to procent for kort til rejser fra otte til 12 zoner.

Silkeborg – Århus, Enkeltbillet Voksen
2018:                  96,-                     
2019:                  98,-

Silkeborg – Århus, Rejsekort Voksen
2018:                  86,-
2019:                  88,-                     

Silkeborg – Århus, Pendlerkort Voksen
2018:                  1.325,-
2019:                  1.350,-

Ribe – Esbjerg, Enkeltbillet Voksen
2018:                  62,-
2019:                  63,-

Ribe – Esbjerg, Rejsekort Voksen
2018:                  45,-
2019:                  46,-

Ribe – Esbjerg, Pendlerkort Voksen
2018:                  1.000,-
2019:                  1.020,-

Du kan læse om de sjællandske justeringer, samt nye priser over Øresund her.

 
×

Brug af cookies på arriva.dk

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Ved at benytte arriva.dk accepterer du vores brug af cookies.