Analysen belyser tilfredsheden i den kollektive transport på tværs af bus, tog, letbane og metro i hele Danmark; både i forhold til hvordan kunderne generelt oplever den kollektive transport, og hvordan de oplever sammenhængen, når de benytter flere transportmidler på en rejse.
Med analysen vil sektoren også gerne afdække kundernes tilfredshed med de enkelte trafikvirksomheder. Det giver de enkelte virksomheder mulighed for benchmarke sig indbyrdes, blive inspireret og lære af hinanden, og dermed følge op på, hvordan vi løbende gør kundeoplevelsen med kollektiv transport endnu bedre.
Data til undersøgelsen er indsamlet fra den 19/10 til den 18/11 2020. Grundet COVID-19 er dataindsamlingsperioden i år forskellig fra 2019 og 2018, hvor der blev indsamlet besvarelser i maj og juni måned.
Du kan læse rapporten her. God læselyst.