_TOG_2019_sol(1)

Skærpede restriktioner ved indrejse til Danmark

Opdateret den 19. februar 2021.

Danmark indfører skærpede restriktioner ved indrejse fra udlandet for at begrænse spredning af mere smitsomme virusvarianter. Der indføres krav om, at alle, der rejser ind i Danmark, skal testes og efterfølgende isoleres i 10 dage. De nye regler gælder fra søndag 7. februar 2021 og er blevet opdateret pr. 17. februar 2021.

Personer, der rejser til Danmark efter at have opholdt sig i udlandet, skal dels lade sig teste for COVID-19 i forbindelse med indrejsen, og dels gå direkte i isolation i 10 dage efter indrejsen.  Man skal også gå i isolation selvom testen taget i forbindelse med indrejse er negativ. 

Fra den 17. februar indfører regeringen skærpede indrejsekrav for personer fra grænselandet (dvs. Slesvig-Holsten, Sydsverige (Blekinge og Skåne len) og Västsverige (Hallands og Västra Götalands len), således at de, som indrejser med et anerkendelsesværdigt formål, ved indrejsen skal kunne fremvise en negativ test foretaget højst 72 timer før indrejsen. 

Derudover skærpes reglerne for test- og isolationskrav efter indrejse i Danmark for personer, herunder danskere, der har arbejde, skal levere en tjenesteydelse, besøge en nærtstående eller har bopæl i grænselandet. Her er kravet ligeledes, at en test højst må være 72 timer gammel. 

Der er mulighed for at afkorte isolationen ved en negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.

Udlændinge, der ikke har fast bopæl eller opholdstilladelse i Danmark, skal fortsat have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark.

For personer med bopæl i grænselandet, findes der mere info her.

Du kan desuden læse mere om de nye krav om test og isolation her, hvor du også finder en række spørgsmål/svar.