Hold øje med trafikinfo
I weekenden d. 1.-3. juli vil der være ekstraordinært mange rejsende i togene.Hold dig opdateret via Arrivas trafikinfo eller Le Tours trafikinfo.
D. 1.-3. juli kommer Touren til Danmark og hvis du planlægger at skulle opleve Touren, kan det være en god ide også at planlægge hvordan du kommer dertil.
Vil du undgå alt trafikkaos og problemer med parkering i bil – så hop i stedet på toget og lad Arriva køre dig til Tour de France. Både Arriva og DSB har hele sommerferien sat billige billetter til salg, så du har samtidig muligheden for at køre ekstra billigt med toget.
Vil du sikre dig en siddeplads i toget?
Vi forventer mange passagerer i togene, så hvis du vil sikre dig en siddeplads til toget, så husk at købe en pladsbillet. En pladsbillet koster kun 20,- og gælder til én bestemt afgang. Du køber din pladsbillet samtidig med din togbillet.
Hold dig opdateret via trafikinformation
Vi forventer ekstraordinært mange trafikanter og passagerer i dagene d. 1.-3. juli pga. Tour de France, DGI Landsstævne og afslutning på Roskilde Festival. Vi opfordrer derfor alle rejsende til at rejse i god tid og holde sig opdateret via LeTours trafikinformation samt på Rejseplanen.
Lad cyklen blive hjemme
Det er ellers oplagt at tage cyklen med til den største cykelfest af alle, Tour de France, men vi forventer i forvejen ekstraordinært mange passagerer og trængsel i togene. Vi opfordrer dig derfor til at lade cyklen stå på stationen og ikke tage den med i toget.