Tog natur Danmark rejse vand

Tour de France i Danmark påvirker trafikken

Fra den 1.-3. juli i år afholdes Tour de France i Danmark. Trafikken i flere dele af landet bliver påvirket.

I starten af juli køres de tre første etaper i verdens største cykelløb, Tour de France, i Danmark. Touren starter i København, hvorefter tourfeltet kører videre fra Roskilde til Nyborg og slutter fra Vejle til Sønderborg.

Togtrafikken i store dele af landet påvirkes dermed, hvor især afspærringen af Storebæltsbroen i flere timer på en af årets største rejsedage kan få betydning for mange rejsende.

Læg dertil at den første weekend i juli traditionelt er en af de største rejseweekender, hvor mange danskere pakker bilen eller campingvognen for at søge mod sommerlandet eller feriemål uden for landets grænser. Der er derfor risiko for kødannelser på vejene.

Arrivas tog kører som normalt

Arrivas tog kører som normalt og på de strækninger, hvor der er markant flere passagerer, indsætter Arriva ekstra togsæt. Det gælder særligt på strækningen mellem Struer og Vejle.

Du kan læse mere her.