SHARE NOW

SHARE NOW er et bybilskoncept, hvor du som kunde kan nyde godt af altid at kunne færdes i en af vores bybiler, når det passer dig, og hvor det passer dig i SHARE NOW-området. Du kan vælge mellem fem forskellige biltyper, som hovedsageligt er den elektriske BMW i3. Men der er også BMW 1-serie, BMW X1, tre- eller femdørs Mini Cooper og Mercedes A-klasse i flåden.

Om SHARE NOW

Den 3. september 2015 lancerede Arriva Danmarks første bybilskoncept under navnet ”DriveNow – Operated by Arriva” i et partnerskab med bybilsvirksomheden DriveNow. DriveNow er en franchise-forretning, der blev grundlagt som et samarbejde mellem flere forskellige virksomheder, herunder BMW. I februar 2019 fusionerede BMW Group og Daimler AG på deres mobilitetstjenester, og det betød at DriveNow og car2go blev lagt sammen under ét fælles brand – SHARE NOW.

Efter fusionen mellem de to bybilstjenester har SHARE NOW en samlet flåde på 14.000 bybiler fordelt på 17 byer i ni lande. Byerne er Wien, Berlin, Frankfurt, Hamborg, München, Düsseldorf, Køln, Stuttgart, Paris, Budapest, Milano, Rom, Torino, Amsterdam, Lissabon, Madrid og København. Som kunde er det muligt at bruge bybilerne fra SHARE NOW i alle disse byer.

 
Fakta om SHARE NOW pr. 27. februar 2020

 

  • Hver SHARE NOW-bil kører over syv ture om dagen
  • Gennemsnitsturen for danske kunder er 8 km, og varer i gennemsnit 36 minutter
  • I Europa har SHARE NOW +3 mio. kunder

Man kan scrolle til højre i tabellen

Sådan fungerer det

 

Bybilkonceptet fungerer som et såkaldt ”free-flow”-system, hvilket betyder, at brugerne kan samle bilen op og aflevere den lige der, hvor de har lyst, så længe det er inden for SHARE NOW-området, der dækker følgende:

  • København, Frederiksberg og Tårnby Kommune
  • Alle hospitaler i københavnsområdet
  • Kastrup Lufthavn
  • IKEA i Gentofte og Taastrup
  • Områder ved DTU i Lyngby, Dragør og Ballerup
  • Stationerne i Malmparken, Høje Taastrup og Skovlunde.

Betaling foregår som udgangspunkt på minutbasis, og det koster fra 2,00 kr./min. Derudover findes der timepakker, hvis kunden eksempelvis skal bruge bybilen til længere ture, som kan gøre prisen pr. minut endnu lavere.

 

Bybilerne er til rådighed 24 timer i døgnet året rundt og er fordelt jævnt udover SHARE NOW-området, så der i gennemsnit er cirka 300 meter mellem hver bybil, hvilket cirka svarer til afstanden mellem busstoppestederne i indre by i København.

Man kan scrolle til højre i tabellen

Arrivas andre forretningsområder


Tilmeld dig nyhedsbrev

Få gode tilbud, unikke rabatter og spændende nyheder fra Arriva direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev